The Division foregår i Washington D.C.

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-11

Årets E3 er officielt skudt i gang, og selvom Ubisofts store pressekonference først finder sted i nat, så har de hængt en række forskellige bannere op for blandt andet The Division 2, og disse afslører noget ganske signifikant om det kommende spil - netop hvorhenne det foregår.

Det var ellers forventet at Massive Entertainment ville udvide, men fortsat blive i New York, men sådan lader det ikke til at forholde sig. Takket være en række brugere på Twitter så har vi fået et grundigt kig på banneret, og det viser at spillet faktisk foregår i Washington D.C.

Banneret viser tydeligvis en knust udgave af Det Hvide Hus. Ikke bare det, også Lincoln Memorial er at finde på billedet.

Udover holder en af karaktererne en armbrøst, som kunne betyde at en ny våbentype er med i efterfølgeren.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage