Microsoft har lagt mange penge i at skabe nye projekter, vi kommer til at se i fremtiden. De annoncerede købet af fire allerede eksisterende studier, men de har også oprettet et helt nyt.
De har skabt The Initiative, der har beliggenhed i Santa Monica. Dette studie skal lave nye spil eksklusivt til Microsofts konsoller. Det var ikke meget de fortalte om det til konferencen, men det er dejligt at vide, at der er mange nye studier hos Microsoft, som vi kan glæde os til i fremtiden. Heriblandt et helt nyt studie.