Starbreeze fortsætter udviklingen af The Darkness

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-12-15

Oven på gårsdagens udmelding om at Majesco, har solgt deres licenser af Topcows The Darkness og Marvels Ghost Rider videre, har rygterne svirret omkring nedlæggelsen af begge projekter, men det er ikke tilfældet - i hvert fald ikke for svenske Starbreeze Studios vedkommende.

Her kan firmaets daglige chef Johan Kristiansson meddele, at udvikleren stadig arbejder på The Darkness til Xbox 360 og PS3. Han vil ikke forklare sagen med Majesco og hvad der reelt gik galt, da Starbreeze har fundet en ny udgiver og derfor er bundet af en NDA (Non Disclosure Agreement) der forhindrer ham i at gå i dybden med forløbet.

The Darkness forventes på gaden engang i løbet af år 2006.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage