Microsoft har afsluttet en kæmpestor E3-konference, og i kølvandet på alle de enormt mange nye udgivelser, afslørede Phil Spencer også at en ny Xbox-maskine er under udvikling. Hvordan den ser ud, hvad den indeholder af hardware, eller hvad den formår ved vi intet om.
Ligeså var der heller ikke noget information om hvornår konsollen kommer på markedet, eller hvordan tidshorisonten på udgivelsen af selve konsollen er. Så sidder man stadig på sin Xbox One S eller sine Xbox One X er der ingen grund til at skaffe sig af med den.
GamingBolt kan konfirmere at den nye Xbox bliver udviklet af det samme hold som skabte Xbox One X, så konstruktionen bliver uden tvivl i top. Om det bliver et afsluttende kapitel i Xbox One konsolserien, eller om det bliver en hel ny række af konsoller, kan vi kun gisne om.
Mon ikke de kraftige hardwaremuligheder bibeholdes?