Ifølge flere kilder så er Unreal Tournament 2007 et lanceringsspil til PlayStation 3, men det betyder ikke at Pc-spillere skal vente på udgivelsen af denne konsol før de kan få fingrene i spillet. Faktisk har spillets producer, via Ataris gamle UT 2004 forum, meddelt at Unreal Tournament 2007 udgives til Pc før det kommer på PlayStation 3.
Han kan desuden fortælle at Epic, som altid, udsender en spilbar demo af Unreal Tournament 2007 kort før det udgives. Unreal Tournament 2007 forventes ude på PC og PS3 engang i år 2006.