Verdens mange spiljournalister går bare og venter på at Consumer Electronics Show eller CES starter d. 5. januar. Og hvorfor? Fordi rygterne gennem længere tid har svirret omkring en massiv tilstedeværelse af Sony og deres kommende PlayStation 3.
Men efter at planerne forleden sivede ud på nettet, så lader det til at denne verdens PlayStation-fans får sig noget af en skuffelse. Sony er ganske vist tilstede på messen, men hvis de oplysninger som er tilgængelige nu taler sandt, så vil giganten bruge det meste af tiden på at fremvise det nye lagringsmedie Blu Ray i stedet for egentlige spil.
I Microsoft-lejren ser det dog anderledes ud. Her vil firmaet først og fremmest lægge kræfterne i at fremvise klip og demoer fra deres kommende Xbox 360-spil. Om dette så sker fordi Microsoft reelt var bange for hvad Sony kunne finde på eller om firmaet virkelig allerede nu har nye og interessante projekter i støbeskeen må tiden vise.
Consumer Electronics Show starter d. 5. januar.