I Fallout 76 skal du holde øje med din karakters sult og tørst

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-13

Fallout 76 blev afsløret kort før E3, men fik først en ordentlig gennemgang ved Bethesda pressekonference. Én ting er sikkert - spillet er markant anderledes end sine forgængere med fokus på multiplayer, men en anden ting implementeres også, som serien tidligere ikke har haft - metre der fortæller om din karakters sult og tørst.

Efter at have set gameplay-demonstrationen igen lagde vi mærke til, at idet karakteren bevæger sig ud af Vault 76 for første gang, så er der to metre i bunden af skærmen, der lader til at repræsentere sult og tørst - alternativt kan disse repræsentere selve Vault-folkets behov.

Om ikke andet lader det både til at man skal interagere med andre spillere, men også at holde øje med karakterens behov.

Hvad synes du om overlevelsesmekanikker i Fallout 76?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage