Halo Infinte fortsætter historien fra Halo 5: Guardians

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-16

Halo Infinite sparkede for alvor Microsofts E3-pressekonference i gang, men det vides endnu ikke helt hvad spillet er, for udvikleren 343 Industries har sagt at spillet vil tage serien i en "modig ny retning", men det lader stadig til at være en direkte fortsættelse af Halo 5: Guardians.

Studiechefen hos 343, Chris Lee, har nemlig udtalt via Twitter at spillet er en direkte fortsættelse af den saga som startede med Halo 4, og at grunden til at udviklingen har taget længere end forventet er at spillet har haft brug for en helt ny grafikmotor.

"We are continuing the story after the events of Halo 5. #HaloInfinite is an ambitious new game and we needed to build a new engine to support that."

Noget tyder på at spillet vil fortsætte historien, men via en ny struktur der har krævet en helt ny motor. Måske er spillet helt åbent?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage