Nyt fra Duke Nukem Forever

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2006-02-01

Det sker stadig fra tid til anden, at snakken her på Gamereactor falder på et helt specielt spil, der gennem de sidste otte år nærmest har opnået kultstatus - selvom ingen endnu har prøvet det! Vi taler selvfølgelig om Duke Nukems næste eventyr, der er blevet forsinket gang på gang, men nu skulle der endelig (!) være lys for ende af tunnellen. Det fortæller 3D Realms bossen, George, Broussard, i et nyt interview med amerikanske 1up.

Ifølge Broussard er produktionen af spillet på fuldt blus. Alle brikkerne er ved at falde på plads og det endelige spil er efterhånden ved at tage sin udformning. Ja ja, vi ved godt, at det ikke er første gang 3D Realms fyrer et skud fremtidsoptimisme af, men med E3 i horisonten kunne vi måske se en snarlig annoncering af spillets udgivelse, muligvis i stil med Valves oprindelige plan for Half-Life 2.

Og ja, med E3 traileren fra år 2001 i baghovedet glæder vi os stadig utrolig meget til at se mere til Duke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage