Selvom Evolution Studios' seneste projekt, WRC Rally Evolved, ikke ligefrem høstede rosende ord her på Gamereactor, så har udvikleren stadig leveret en række prominente rallyspil tidligere. Deres første PS3 projekt falder ikke umiddelbart indenfor samme kategori, men MotorStorm ser nu stadig ganske interessant ud.
Selvom vi stadig kun har set meget lidt til spillet, så har Evolution Studios nu skrevet på deres hjemmeside, at spillet er sat til at være en PlayStation 3 lanceringstitel, og selvom dette naturligvis kan nå at ændre sig tusindvis af gange, så er det da dejligt bare at have en lille fornemmelse af, hvad Sony går og pønser på af lanceringstitler.