Sega: Virtua Fighter 5 er ikke annonceret til PS3

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-02-09

Efter en del spekulationer og rygter, hvoraf Electronic Gaming Monthly står for det seneste, står det nu klart at Virtue Fighter 5, der indtil videre kun er under udvikling som et arkade-spil, endnu ikke er annonceret til nogle af næstegenerationskonsollerne.

EGM havde ellers i deres februar-magasin skrevet at Sega allerede havde annonceret Virtua Fighter 5 til PlayStation 3. Magasinet mente også at spillet muligvis blev eksklusivt til formatet. Men det er altså ikke rigtigt.

Indtil videre er Virtua Fighter 5 (desværre) ikke annonceret til andet end arkadehallernes mørke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage