Hvis du tager et smut forbi Rares officielle site, så fremgår det af deres nyhedssektion at de to Xbox 360-lanceringsspil Kameo: Elements of Power og Perfect Dark Zero meget snart får noget nyt indhold, der naturligvis kan downloades over Xbox Live.
I Perfect Dark Zeros tilfælde handler det om en række nye multiplayer baner og en forbedret Xbox Live Co-op del. Der foreligger desværre ingen informationer om hvad spillere af Kameo kan forvente sig i den nære fremtid ligesom det heller ikke fremgår af nyheden om materialet er gratis eller om der skal betales for det.