I slutningen af marts måned bliver junglen i Far Cry endnu engang til et inferno af ild og kugler, når Far Cry Predator til Xbox 360 lanceres. Reelt er spillet en opdateret udgave af det originale Far Cry Instincts, blot med en langt mere imponerende grafisk overflade og en del mindre spilmæssige ændringer.
Her til morgen har vi modtaget en ny sending screens via mail og som altid skal du naturligvis have lov til at klikke dig igennem dem. Far Cry Predator er på gaden til Xbox 360 d. 31. marts.