I løbet af det sidste års tid har rygterne svirret om Cyberpunk 2077, og det kulminerede altsammen i nye livstegn fra spillet ved årets E3. Dog sagde nogle af rygterne også, at CD Projekt RED har været i vanskeligheder med spillet, og at hele processen ikke har udartet sig på synderligt effektiv vis.
CD Projekt RED-chefen, Marcin Iwinski, har nu bekræftet i et interview med Kotaku, at udviklingen faktisk har været i vanskeligheder, og at holdet har brugt meget tid på at smide koncepter i skraldespanden.
"Yeah... But first of all, what does it mean to change direction, reboots? It is a creative process which is based on iteration. And if internally people at the studio are not happy with something they've been working on, and it takes three months or six months, being an independent developer and a—I really don't like the word publisher, but we are self-publishing—we have 100% of the fate in our hands."
Iwinski bekræfter desuden, at CD Projekt RED troede at de kunne balancere to store projekter på én gang, men studiet består nu kun af ét hold, der lige nu er i fuld produktion på Cyberpunk 2077.