Valkyria Revolution skuffede rigtig mange fans af serien, da det udkom sidste år, så derfor er alle øjne nu på SEGA, for at se om det kommende Valkyria Chronicles 4 kan restaurere seriens ry. Spillet har nu fået en udgivelsesdato i vesten, og du kommer ikke til at vente alt for længe.
SEGA har afsløret via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor, at Valkyria Chronicles 4 udkommer d. 25 september i Europa og USA. Dem der enten forudbestiller eller køber en af de første fysiske eksemplarer får et klistermærke af Ragnarok, en hund i spillet.
Du kan også investere i en Memoirs of Battle-udgave, der indeholder en tank-statue, en artbook på 100 sider og masser af DLC.