Rygte: Samtlige Star Wars spinoff-projekter er blevet sat på pause

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-22

Solo: A Star Wars Story klarede sig ikke synderligt godt i biograferne, særligt ikke taget i betragtning af at det er en Star Wars-film. Filmen har til dato hevet $343 millioner ind imod et samlet produktions- marketingsbudget på mindst $500 millioner. Den mangelfulde præstation har åbenbart været så chokerende for Lucasfilm og Disney, at de har sat samtlige spinoff-projekter på pause.

Ifølge Collider har Lucasfilm lukket midlertidigt ned for kommende projekter, såsom Obi-Wan Kenobi-filmen og Boba Fett-projektet. Det vides ikke om disse projekter skrottes helt, eller om præproduktionen genoptages på et senere tidspunkt.

Ifølge Collider er al fokusset lige nu på Star Wars: Episode IX, og hvordan og hvorledes en potentiel ny trilogi af film kan se ud efterfølgende.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage