Hvis Xbox Live nogensinde skal blive en grobund for store MMORPG’er som World of Warcraft, Everquest og Guild Wars, så er forretningsmodellen nødt til at blive kigget efter i sømmene. Så kontant er udmeldingen fra Jeff Strain, tidligere medarbejder hos Blizzard, der i dag er medejer af Arena.net og producer på Guild Wars.
Modsat spil som Halo 2, Ghost Recon og Rainbow Six, så har man som udvikler brug for et mere intimt forhold med spillerne og det får man ikke via Xbox Live. Strain forklarer det sådan overfor branche-sitet Gamesindustry.biz:
"Their whole goal is to encourage people to go and buy games on the shelf, then there's an online component for it. But for us, when you buy it on the shelf, that's just the beginning of our relationship with you - and we want a direct connection with our customer so that we're always giving you new content, always supporting you directly. Xbox Live just wasn't really built, from a business standpoint, to support that."
Hvad Jeff Strain hellere så ske, er at udvikleren tager kontrollen over forholdet mellem udvikleren og spilleren - og han mener ikke det er umuligt, når næstegenerationskonsollerne for alvor er standarden på markedet.
"They know it's in their best interests to attract the top developers to develop for the console, and they know that that's going to take some business model changes. I think that what we're going to see is that once the dust settles from the launch of this round of consoles, they're going to be very willing to engage in those discussions."
Guild Wars udvides dette forår med Factions, et stykke virtuelt land i en østerlandsk stil med nye opgaver, missioner og karakterer. Vi har allerede set nærmere på spillet og du kan læse alt om det i Nicolas Elmøes beta-test af spillet som er tilgængelig i vores arkiv.