PlayStation 4 var den bedst sælgende konsol i USA i maj

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-22

Godt nok var det State of Decay 2 der formåede at indtage førstepladsen for software i USA i maj måned, men det betyder ikke at Sony har sluppet markedet hvad angår dominans på hardware-markedet.

NPD-gruppen har bekræftet (via Videogamer), at PlayStation 4-konsollen var den bedst sælgende konsol i maj måned, og konsollen er desuden den konsol der har solgt flest enheder i 2018, som er ganske imponerende, taget i betragtning at både Switch og Xbox One X udkom sidste år.

Dog er der gode nyheder for alle tre producenter, for NPD har desuden noteret, at denne maj måned er den bedste i alle de år de har sporet det amerikanske hardware-marked i forhold til antal af solgte konsoller.

"All-time unit sales highs for a May month," skriver de.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage