Selvom det ikke lader til at der er plads til endnu et MMORPG på markedet, så har Aventurine gennem længere tid knoklet på at få Darkfall ud i handlen og senere dette år sker det så.
Spillet foregår i den magiske verden Agon og verdenen indeholder seks større byer, her i blandt menneskebyen Mercia og dværgebyen Dvergheim. Som spiller opfordres du til at være en del af en klan, både for at have en hvis form for beskyttelse overfor andre klaner, men også fordi det at rejse rundt i Darkfall kan være en farlig ting, hvis man er alene.
Darkfall er i øjeblikket på beta-stadiet og her til morgen har vi modtaget de seks screens du kan se nedenfor. Spillet udgives til Pc.