Ja, det kan være svært at forstå at verdens førende spilprovokatør, der har stået bag spil som Grand Theft Auto og Manhunt samt det kommende Bully, nu vælger at bruge kræfterne på et bordtennis-spil, men det er præcis hvad de gør.
Spillet kommer til at have den kringlede titel Rockstar Games Presents: Table Tennis og det lanceres eksklusivt til Xbox 360. Om det er et decideret scoop for Microsoft kan vi ikke rigtig blive enige med os selv om, men vi glæder os da til at se mere til spillet. Måske skulle vi ringe Michael Maze op?