Jurassic World: Fallen Kingdom fik godt nok premiere har herhjemme for lidt tid siden, men den har først ramt en række kernemarkeder, deriblandt i USA, i fredags, og heldigvis har filmen nydt godt at en ganske god åbningsweekend.
Ifølge Hollywood Reporter er filmen strøget ind på førstepladsen med $150 millioner henover weekenden. Det er et fald på 20% i forhold til den foregående Jurassic World, men filmen slog stadig studiets egne forventninger, der lå på en åbning på omtrent $130 millioner.
Filmen ligger lige nu på $711.5 millioner globalt, og står til at krydse $1 milliard i løbet af denne uge. Noget tyder på at der stadig virkelig er liv i dinofilm.