Sega fortsætter med Full Auto og Condemned

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2006-03-08

Segas to første næste-generations satsninger, Condemned og Full Auto, bliver ifølge amerikanske Electronic Gaming Monthly ikke de sidste af slagsen. Bladet har boret dybt hos Sega og mener, at der arbejdes på efterfølgere til begge titler, som er under udvikling nu til både Xbox 360 og Playstation 3.

Om udviklerne bag spillet er de samme, vides ikke, kun at Full Auto 2 står til en udgivelse i 2007. Vi håber inderligt at denne tid kan bruges fornuftigt, så efterfølgeren munder ud i en mere heldig affære end originalen. En efterfølger til Condemned, derimod, byder vi så hjertelig varmt velkommen - hvis altså hjertet kan klare mere!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage