Level 5, der med fart som en komet har kæmpet sig vej op igennem den japanske spilindustri, er ved at være en udvikler man kan regne med, når det kommer til rollespil - og det var netop derfor holdet fik betroet opgaven med at skulle lave det ottende Dragon Quest-spil, et spil der i øvrigt lanceres på disse breddegrader i starten af april.
Men det skal ikke handle om Dragon Quest, det skal i stedet handle om rumeventyret Rogue Galaxy, der er firmaets seneste rollespil. Vi har netop modtaget seks helt nye screenshots fra spillet og du kan naturligvis granske dem nedenfor. Vi håber meget på aty modtage en egentlig beta-kode i de kommende uger og vender tilbage så snart det sker.