Som det er tilfældet med de fleste spillemaskiner, så bliver de med tiden billigere - og dette gælder også PSP, der fra den 22 marts sættes ned. I en udgave kaldet "base unit" - givetvis en pakke uden noget tilbehør, vil interesserede kunne købe en PSP for kun 199 Euro, altså godt og vel 1500 danske kroner.
Samtidig har Sony annonceret at firmaet udgiver deres hvide Ceramic White-model på disse breddegrader, noget der uden tvivl vil glæde de mange, der gerne vil have en spillemaskine i et mere iPod-lignende design.