Microsoft: Sonys planer ændrer intet

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-03-17

Sonys pressekonference forleden har ikke fået Microsoft til at gå i panik. Dette kunne Shane Kim fra Microsoft meddele i forbindelse med annonceringen af Viva Piñata. Under fremvisningen af det specielle og meget børneorienterede spil, faldt snakken også på Halo 3 og Sonys kommende konsol - og her stod det klart at Microsoft fortsætter med deres egne planer, upåvirkede af Sonys seneste udmeldinger.

Shane Kim sagde følgende:

"Sonys udmelding ændrer intet i vores strategi eller planer. Vi har en meget synlig og veltilrettelagt plan og intet ændres ovenpå pressekonferencen. Vi stiller ikke med et modtræk hver gang Sony annoncerer et eller andet. Selvfølgelig arbejder vi med nogle modspil, men vi sætter os ikke decideret ned og siger "Hvad skal der til for at stoppe PlayStation 3?" Vi fortsætter som vi hele tiden har gjort og lader vores kunder vælge om det er tilfredsstillende."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage