The Elder Scrolls VI foregår i Hammerfell

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-29

Bethesda løftede sløret for The Elder Scrolls VI under årets E3, men det skete bare via en utrolig kort mystisk teaser trailer, der ikke gjorde andet end at vise os et landskab og et logo. Alligevel spekulerer folk om hvor spillet finder sted, og det kan meget vel være at Todd Howard har besvaret dette nu.

I et interview med Eurogamer fortæller Todd Howard at holdet allerede har bestemt sig for en region, og at denne bør kunne gættes ud fra den korte trailer.

Som flere andre medier allerede har påpeget, så spurgte de efterfølgende om det foregik i Hammerfell, og her grinte Howard og sagde; "I'm not going to answer where it's set!" Mon ikke vi kan se dette som en bekræftelse for nu?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage