Efter utallige forsinkelser, udskiftningen af holdet bag projektet og inkluderingen af en multiplayer del, står det nu klart at Blizzard trækker stikket på Starcraft: Ghost til denne generations konsoller, hvilket betyder at hverken Xbox- eller PlayStation-fans skal forvente sig at se noget til superspionen Nova,
I en meget kort pressemeddelelse som holdet udsendte sent i fredags, forklarer de kort situationen:
"Ligesom så mange andre i spilindustrien, så er vi imponerede over potentialet i de nye konsoller, og vi glæder os til at udforske dette potentiale i fremtiden. Samtidig med at det lader det os finde den bedste vej frem for Starcraft: Ghost, så skabes også fundamentet for fremtidens konsolspil."
Blizzard dropper altså spillet til de eksisterende konsoller og forsøger nu at sende Nova ud i en endnu flottere udgave på PlayStation 3, Xbox 360 og måske Revolution.