Xbox-platformen kunne få mod-understøttelse i fremtiden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-06-30

PC-platformen i årevis nydt godt af bred mod-understøttelse, hvor spil får forlænget levetid takket være dygtige amatører, der skaber fantastiske udvidelser til deres favoritspil. Noget kunne dog tyde på, at Microsoft ønsker at introducere bred mod-støtte på Xbox One.

Windows Central har fået fingrene i nogle lækkede interne dokumenter, som taler om en ny platform på konsollen kaldet "Xbox Community Content".

Platformen lader angiveligvis udviklere på Xbox One tillade tilføjelse af brugerskabt indhold, og den giver også mulighed for at definere præcis hvad der kan moddes og hvordan. Faktisk siger dokumenterne at platformen vil blive introduceret allerede senere på sommeren.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage