Crytek væltede de fleste af Game Developers Conference-deltagerne ned af stolen, da de viste deres kommende FPS-spil Crysis, der naturligvis kører på Cry Engine 2.0, frem på den lukkede udviklermesse. Der var bløde skygger, naturligt lys udregnet i real time, såkaldte ambient maps og en helt utrolig følelse af dybde.
Vi er blevet inviteret en tur til England for at se nærmere Crysis i starten af april måned, så du vil med garanti kunne høre mere om spillet i de kommende uger. Indtil vi kommer hjem er det denne samling screenshots du skal klikke dig igennem: