Der er mere om Lumines 2 og Every Extend Extra på E3

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-03-31

Da amerikanske Gameinformer forleden fik Q Entertainments Tetsuya Mizuguchi på tomandshånd, så spildte sitets journalist ikke tiden på at snakke uden om de vigtige emner, men spurgte med det samme til både Lumines 2 og Every Extend Extra, begge spil der forventes at komme til PSP indenfor det næste års tid.

Ifølge Mizuguchi så udgives Every Extend Extra både i Japan og resten af verden. Q Entertainment har fundet en udgiver, men han kan endnu ikke afsløre hvem det er. På spørgsmålet om hvorvidt dette års E3 også er stedet hvor vi kommer til at se og høre mere til Lumines 2, sagde Mizuguchi definitivt ja.

Så for alle puzzle-fans er der altså noget at hente på årets E3-messe i Los Angeles.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage