Så har endnu et firma slået sig på den lukrative genre FPS og her til morgen kan Immersion Software and Graphics, vise de første screenshots fra deres arenabaserede actionspil CellFactor: Combat Training frem.
Spillet har ikke en langstrakt historie eller tusindvis af CG-sekvenser, men lægger sig i stedet op ad den velkendte serie Unreal Tournament med kampe i aflukkede områder og action i et højt tempo. CellFactor: Combat Traning har dog noget ingen af de andre spil har, nemlig brugen af tankekræfter. Præcis hvordan dette virker vides endnu ikke, men spændende ser det ud.
CellFactor: Combat Training udgives senere på året til Xbox 360 og Pc.