Den 12. april går det løs. Det er nemlig dagen hvor det seneste kapitel i den ultra populære, japanske rollespilsserie Dragon Quest, lanceres på disse breddegrader. Spillet er ude i ottende omgang og har været langet over disken i millioner af eksemplarer i Japan, men det er altså først med Dragon Quest 8: Journey of the Cursed King, at vi her i Europa får chancen for at gå på eventyr i den anderledes verden.
Det er Level 5 (holdet bag Dark Chronicle og det kommende Rogue Galaxy) der har stået for udviklingen af spillet og vi har naturligvis en anmeldelse klar i det kommende magasin. Imens må du klikke dig igennem disse mange screens og så ellers gøre dig klar til eventyr.