Japanske Sega, der gennem de seneste par år, har arbejdet hårdt for at positionere firmaet anderledes i Europa, har netop meddelt at de har købt Sports Interactive med Miles Jacobsen ved roret. Sports Interactive har stået bag dundersuccesen Championship Manager, men måtte se sig selv skifte titlen på deres fodbold-manager spil Football Manager, da firmaet opgav samarbejdet med Eidos, der som bekendt ejer alle rettigheder til serien.
Fra Segas side er der dog ingen tvivl om at Sports Interactive og Football Manager er en god investering og Segas amerikanske chef Naoya Tsurumi sagde følgende ved annonceringen:
"Dette køb viser at vi når de mål vi sættes os og at vores strategiske planer er sat i værk. Selvom vi stadig har en del arbejde foran os, så føler vi at dette er endnu et stort skridt på vejen med at styrke vores position på det europæiske marked."
Også Miles Jacobsen var mere end tilfreds:
"Allerede fra vores første møde med Sega føltes det som at være "hjemme". De har virkelig forstået udviklingen af spil og det er en ære at arbejde sammen med en så stor mængde talentfulde mennesker på både udvikling- og udgivelsessiden."