Efter utallige rygter, står det nu klart at Reflections bilbaserede spil Stuntman får en opfølger. Dog bliver det ikke Reflections selv der skal stå for udviklingen af dette spil, der bliver i stedet Ataris andet hold Paradigm Entertainment, der har stået bag The Terminator: Dawn of Fate og Pilotwings 64, der skal tage sig af spillet.
Stuntman 2 er annonceret til Xbox 360 og PlayStation 3 og du kan se de første indscannede billeder fra spillet nedenfor. Der er ingen oplysninger om hvornår projektet står til udgivelse.