Bethesda Softworks, udvikleren bag The Elder Scrolls IV: Oblivion, bekræfter nu at deres seneste rollespil får et patch. Patchet vil inkludere rettelser til både Pc og Xbox 360-versionen. I en meddelelse på det officielle site for spillet siger Peter Hines følgende:
"Vi arbejder på et pathc/opdatering af både Pc og Xbox 360-udgaven. Patchet vil rette en del ting som vi selv har fundet samt de ting som spillerne har gjort os opmærksomme på. Vores plan er at lancerer dette som et beta-patch til Pc, når det har gennemgået vores tests. Vi arbejder også med visse lokaliseringsproblemer som er blevet opdaget i Europa. Et egentlig europæisk patch vil blive udgivet efter dette."
Der findes i øjeblikket en del nyt indhold til Oblivion, der kan downloades, såfremt du er villig til at betale for det.