Det lader til at The Elder Scrolls IV: Oblivion er en certificeret succes. I hvert fald kan Bethesda Softworks og 2K Games meddele, at mere end 1.7 millioner eksemplarer af det smukke rollespil er blevet sendt ud til butikkerne.
I USA er Oblivion det hurtigst sælgende spil til Xbox 360, mens det i Europa enten allerede har (de officielle salgstal er ikke klar endnu) overgået Ghost Recon Advanced Warfighter eller meget snart gør det. Spillet lå nummer to på forrige uges Charttrack i England, men er i denne uge røget ned på en syvende plads.
Vi gav The Elder Scrolls IV: Oblivion 10/10 og du kan finde anmeldelsen på forsiden.