Nogle gange dukker en nyhed op, som vi er nødt til at skrive. Ikke fordi det er vigtigt, men fordi vi aldrig får chancen for at sammensætte sådan en overskrift igen. Så øhm, yeah, tak til PCGamesN for at finde denne lille guldklump af en nyhed.
Den omtalte karry er lavet i et samarbejde mellem SEGA og Geek Life, hvor udgiverens ikoniske blå maskot er blevet frontfigur for en karry-opskrift (boksen er blevet inspireret af art-work fra det første Mega Drive-spil). Det var dog folkene på Retro Core, der fandt ud af, at ved at spise den bliver din afføring blå. Og her taler vi ikke en enkelt blå lort, nej, det fortsatte i to dage.
"I can tell you one thing though. 2 days after eating it my poop was blue for the whole day and then some! Talk about a WTF moment!" skriver Retro Core holder på YouTube, hvilket ikke efterlader meget til opfindsomheden.
"What's scary is that stuff was inside my stomach for two days before it came out so is the inside of my stomach also blue? Even [worse] is that it took four trips to the toilet before the blue had gone," kan man se de skrev længere nede på tråden.
Hvis du - efter denne nyhed - selv er blevet ivrig efter at prøve den, er den desværre kun tilgængelig i Japan. Hvis du stadig gerne vil smage den - og se din afføring i en lettere unaturlig farve - så gå til denne side.