Segas Yakuza i billeder

Gangsterlivet i Tokyo kalder
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-04-24

Japanerne kan tage æren for at have skabt de fleste af nutidens spilgenrer, men når det kommer til sandkasse-genren, så kommer den knusende effektive japanske spilindustri til kort. Grand Theft Auto, den millionsælgende serie fra Rockstar, vil givetvis stadig være kongen efter udgivelse af Yakuza, men nu forsøger solens rige sig i det mindste med et spil i den lukrative genre. Y

ukuza forsøger dog på ingen måde at vestliggøre sig selv, men placerer i stedet de mange kvadratkilometer legerum i det neonoplyste Tokyo, hvor bander med hård hånd styrer underverdenen. I skikkelse af Kiryu Kazuma, der mest af alt ligner en ung, om end japansk John Travolta, vender du hjem til dine barndomsgader for at søndertæve dem, der bare ikke vil høre. Sega lover masser af action, muligheden for at slå tænderne ud på dine modstandere og masser af spændende missioner.

Yakuza udkommer i Europa senere på året til PlayStation 2.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage