25 to Life er dårligt

Eidos indrømmer det selv
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-04-24

25 to Life, der helt kønsløst bruger sandkasse-genren og forargelsens element til at lave et halvsløjt actionspil er et dårligt spil. Og det er ikke noget vi siger, nej det gør den engelske udgiver Eidos selv. Spillet tiltrak sig meget opmærksomhed fordi det, helt i tråd med GTA-serien, blev opfattet som en slags opfordring til angreb på politiet og som en undskyld for ikke at lade sig styre ved almindelig etik og moral.

Desværre har alle disse angreb på spillet gjort det direkte modsatte. 25 to Life er blevet interessant og ifølge en talsmand hos Eidos, så er der ingen tvivl om at spillet netop på grund af alt omtalen har solgt bedre end forventet. Talsmanden sagde følgende:

"Dette er, helt ærligt, ikke et særligt godt spil og under andre omstændigheder ville det heller ikke sælge så godt som det gør."

25 to Life er udelukkende lanceret i USA, mens der stadig ikke foreligger nogle planer for en europæisk udgivelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage