Microsoft ser ud til at have leaket udgivelsen for Darksiders III

Tekst: Anders Baad Mai
Publiceret 2018-07-09

Det var omkring 1 år siden, at Nordic Games Publishing annoncerede Darksiders III, men dengang var de ikke klar til at smide en dato med i annonceringen. Det er blevet rygtet, at spillet vil udkomme i august, men her er Microsoft efter sigende uenige. Uden nogen form for officiel annoncering, har de ændret datoen på spillets side på Microsoft Store, hvor spillet nu står til udgivelse d. 27. november skriver Windows Central. Dette er en tirsdag, hvilket er dagen hvor spil udkommer i NA, hvilket gør datoen mere pålidelig.

Som det ofte sker med disse ting, så har Microsoft været hurtige til at fjerne datoen igen, men før de kunne nå det, er der blevet taget screenshots, som du kan se for neden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage