Selvom Microsoft stort set har bekræftet at Halo 3 vises frem i en eller anden form, så er der rigtig mange der glæder sig til at se Epic Games actionfyldte fremtidsspil Gears of War igen. Og Cliffy B. og resten af holdet er uden tvivl lige så spændte på reaktionerne. Måske bliver det også messen, hvor Epic for alvor nagler en mere fast dato i bagdelen på spillet, så vi ved hvilken dag der skal krydses af i kalenderen.
Her til morgen har Epic åbnet dørene for det officielle site, og på det finder du som altid både screenshots, informationer, trailere osv. Du kan besøge sitet lige her: Gears of War-sitet