Som lovet har Sega løftet sløret for endnu et af deres kommende spil, denne gang The Club, der er under udvikling hos Bizarre Creations, firmaet bag Metropolis Street Racer, Fur Fighters og naturligvis Project Gotham Racing-serien. The Club er annonceret til næstegenerationskonsollerne (ingen nævnt, ingen glemt) og det ses fra en tredjepersonsvinkel. Udfra beskrivelsen lyder The Club som en spil udgave af Fight Club, hvor forskellige personer mødes i ringen til en ordentlig omgang tæsk.
Martyn Chudley, der er chef hos Bizarre Creations, siger følgende i pressemeddelelsen:
"Her hos Bizarre Creations føler vi at The Club indeholder alle de klassiske Sega gameplay-dyder blandet med ny hardware og spiloplevelser. Vi er virkelig spændte på hvad spillet kan afstedkomme og hvad partnerskabet med Sega vil bringe med sig."
Vi har naturligvis et møde med Bizarre Creations under E3-messen og vil efter dette møde muligvis kunne fortæller jer meget mere om The Club.