Hvis man skal tolke Microsofts seneste patent udfra et spilsynspunkt, så vil det i fremtiden blive sværere at bande online, når man logger sig på Xbox Live. Ifølge de første informationer, lader det til at Microsoft har taget patent på et stemmefilter, der i teorien sier udvalgte bandeord og racistiske udtalelser fra i real time og derved skåner andre spillere for disse ukvemsord.
Det lyder mere end sandsynligt, at denne form for stemmefilter vil blive brugt i forbindelse med Xbox Live, hvor der bl.a. i Halo 2 (et af maskinens populæreste spil) bliver bandet og tilsvinet i et omfang, der kan få selv den mest hårdføre spiller til at logge af i afmagt. Spørgsmålet er bare om automatisk censur er vejen det og hvordan det virker i praksis.
Vi vender tilbage så snart vi ved mere.