S.T.A.L.K.E.R. på E3

Men kun for indbudt presse...
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2006-05-08

Selvom THQ ikke har nævnt S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl (eller Oblivion Lost?) på deres E3-liste, så vil spillet blive vist frem på årets E3-messe i Los Angeles. De fleste havde nok troet at S.T.A.L.K.E.R. ville ende sine dage som Duke Nukem Forever eller at GSC Game World ville bruge endnu et år på at pudse det af, men sådan bliver det altså ikke.

S.T.A.L.K.E.R. vises frem på specielle pressearrangementer bag lukkede døre på THQ’s stand i år, og vi har naturligvis sikret os en plads til en af fremvisningerne, så når messen endelig skydes i gang, så står vi klar med en håndfuld observationer.

Nedenfor er en række ældre screenshots fra spillet, bare lige for at genopfriske, hvad det ubehjælpsomt forsinkede spilprojekt egentlig er for en størrelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage