Et af de spil der blev vist frem i nat på Sonys pressekonference var Warhawk, der som bekendt er under udvikling hos Incognito Entertainment. I forbindelse med fremvisningen af spillet, fik Sony også lejlighed for at fremvise PlayStation 3-maskinens nye joypad i funktion, da Warhawk netop understøtter den tilt-funktion som Sony samtidig annoncerede, en tilt-funktion der har en del tilfælles med Nintendos Wii fjernbetjening.
Warhawk indeholder muligheden for at flyve, angribe fra køretøjer og endda på jorden som en helt almindelig fodtusse. Der er også en online-mode med understøttelse af 32 spillere online samt planer om download materiale, således at Warhawk kan spilles igen og igen. Kort sagt en rimelig standardiseret pakke, men alligevel præcis hvad mange fans har spurgt efter.
Nedenfor er de seneste screenshots fra Warhawk, der desværre kun viser luftkampene.