Fortnite kommer til Android i Kina

Tekst: Anders Baad Mai
Publiceret 2018-07-13

Fortnite er blevet en stor succes på iOS, og spillet har da også formået at lave overførslen til mobil helt udmærket. Det har også været en kæmpe succes for Epic (økonomisk), hvilket har fået os til at undre os over, at spillet ikke er udkommet til Android.

Men den ventetid er næsten ovre. Eller i hvert fald for Fortnite-fans i Kina. Tencent, udgiveren af Fortnite på mobiler (og PUBG Mobile forøvrigt) har annonceret på Twitter, at spille vil udkomme til Android d. 24. juli.

PUBG Mobile udkom først i Kina, og kom så senere til resten af verdenen nogle uger senere, så måske bruger de samme strategi her. Uanset hvad, så er spillet på vej til Android.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage