Under stort hemmelighedskræmmeri, blev det endelig tid til at teste Wii. Nintendo havde i forvejen udsendt et langt dokument omkring, hvad man måtte og ikke måtte, når man skulle afprøve den kommende konsol, og lad os bare sige med det samme, at alt andet end at spille ikke var tilladt. Fremvisningen af maskinen, kontrolleren og spillene foregik i en gammel bunker på E3, som var forseglet med en nærmest bankbokslignende dør og lydisolering.
Nintendo havde naturligvis en mand på plads til at demonstrere spillene, hvorefter jeg så fik lov til at prøve. Det første spil var Wario Ware: Smooth & Touch, der indeholder præcis de ingredienser, som har gjort serien så populær. Med Wii er der naturligvis nærmest uanede muligheder og disse muligheder har Nintendo valgt at forklare gennem en tydelig tutorial, der med lethed illustrerer, hvordan du skal holde fjernbetjeningen. Wario Ware: Smooth & Touch spillede jeg helt uden den lille analoge styrepind, og du skal hele tiden ændre dit greb på fjernbetjeningen.
At spillet er det ultimative hjælpemiddel til at demonstrere Wiis fordele med, stod hurtigt klart. I et af mini-spillene skulle man bruge en hula-hopring, og i dette spil skulle fjernbetjeningen presses mod hoften. Derefter var det bare at vrikke med hofterne, indtil du havde klaret opgaven. I et andet mini-spil skulle jeg åbne en dør, ved at presse fjernbetjeningen fremad, føre nøglen i låsen og dreje. Som sædvanlig får du de 4-5 sekunder til f.eks. af vifte bobler væk fra sig, presse småkager ud og give folk nogle på skallen.
Helt spontant er jeg ekstremt imponeret over den alsidighed, som Wii og den medfølgende fjernbetjening har, og jeg gætter på at Wario Ware: Smooth & Touch bliver mindst lige så populært som sine forgængere. Men dem der går ud og køber Wii vil ikke bare have fest-spil, og det mærkes tydeligt, at Nintendo har gennemtænkt deres maskine og fjernbetjening, så den ikke bare er en gimmick, men i stedet et produkt, der er kommet for at blive og som vil revolutionere den måde vi spiller spil på.
Dette faktum blev gjort klart ved fremvisningen af det andet spil, som hedder Excite Truck og som er en fritstående opfølger til Excite Bike. For at spille dette spil, holdte jeg fjernbetjeningen som et rat. Du gasser op på knappen kaldt 2, mens du bremser på A-knappen. For at svinge til enten højre eller venstre, drejer du så kontrolleren i hånden. Da spillet er i stil med Excite Bike, er der naturligvis en turbo-funktion, som du kan aktivere ved at bruge digital-krydset. Du kan også tilte kontrollen frem og tilbage for at lande plant og derved få en fartbonus.
Spillet har som navnet antyder erstattet motocross-cyklerne med trucks, hvilket dog ikke betyder så meget, som man måske skulle tro. Faktummet er, at det ligeså godt kunne have været cykler, du styrede, for fysikken var en smule urealistisk, og følelsen af at køre i en bil var lig med nul. Det fratog dog ikke spillet den underholdningsværdi, det havde - og den var høj. Nintendo har virkelig ret, når de siger, at Wii gør spillandskabet bedre, for det var så ekstremt intuitivt, at der ikke er noget decideret modstykke i spilverdenen. Efter at være blevet lidt for ivrig, lidt ligesom Colin McRae, så kom jeg til at sidde fast i et ørkenlandskab. Du er nødt til at analysere alt i Excite Trucks, da fjernbetjeningen lægger mærke til alt. I øvrigt lignede spillet mest af alt et Xbox-spil og det var ikke i nærheden af den grafik, der i øjeblikket presses ud af PlayStation 3 eller Xbox 360 - men på den anden side, det har Nintendo heller aldrig påstået.
Derefter var det tid til dagens overraskelse: Zelda Wii, nå ja... eller næsten i hvert fald, for Nintendo planlægger at udsende to forskellige versioner af The Legend of Zelda: Twilight Princess, en til GameCube og en til Wii. Set med de grafiske briller er spillene stort set identiske, men i Wii-udgaven bruger naturligvis de kontrolmuligheder, maskinen nu en gang har, til bl.a. at lade dig fiske, skyde med bue, kaste med din boomerang og angribe med sværdet. Det er helt klart en sjov løsning, der nok skal blive taget godt imod af rigtig mange. Det gør også Wii-maskinen til den første af sin art, der lanceres med et nyt Zelda-spil. Desuden bruger The Legend of Zelda: Twilight Princess to af maskinens indtil videre hemmelige funktioner. Den ene er den lille, analoge styrepind, som også indeholder en bevægelsessensor, således, at du f.eks. kan forestille dig at du sidder med en fiskestang mellem hænderne. Zelda Wii bruger også en anden feature, men den vender jeg tilbage til.
Det spil jeg så mest frem til at prøve var dog Metroid Prime 3, og jeg blev ikke skuffet, da vi hen mod slutningen af hele arrangementet fik startet op for Metroid Prime 3 Corruption. Som forventet fungerer spillet præcis som en FPS, med analogstyrepinden til at styre og fjernbetjeningen til at pege og sigte med. Fordi den nye styring er så glat og let at gå til, har Nintendo og Retro Studios sat sværhedsgraden i vejret og derfor angriber fjenderne nu fra flere vinkler samtidig. Desuden indeholder spillet flere lækre funktioner, så du selv er mere med i det der sker. Skal du låse en dør op, må du selv gøre det hele. Det vildeste var dog Samus’ laserlignende krog, der kan bruges til at rive ting løs med. Her skal du selv hive med kontrolleren, og så flyver skidtet af sted. Brutalt!
Sidst men ikke mindst blev det tid til et lille tennis-spil, som Nintendo endnu ikke har bestemt sig for om de vil udgive. Du styrede aldrig karaktererne på banen, men i stedet armene. Din lille figur udførte præcis det samme slag som én selv, og med en uhyre stor præcision. Men, og der er et stort men - for som jeg nævnte, er der en Wii-funktion, vi endnu ikke har hørt om - kontrolleren indeholder nemlig en højtaler, der i den grad forstærker fornemmelsen af at være til stede, specielt i netop tennis. Ved ethvert slag var det tydeligt at høre, hvordan bolden blev ramt, og nogle gange susede den af sted mod modstanderen. Hvis det ikke var fordi, der netop ikke var en tennis-bold, så kunne jeg have svoret at jeg slog til den. I Zelda bruges denne funktion til at gengive lyden af f.eks. en spændt bue. Ekstrem smart fundet på af Nintendo.
Badet i sved forlod jeg Nintendos bunker, mange oplevelser rigere. Nintendo overdrev ikke, da de i sin tid gav Wii kodenavnet Revolution. For er der noget Wii er, så er det en ægte revolution