Mercenaries var et herligt actionbrag, der brugte sandkasse-genren som en legeplads for alskens missioner til fods, i biler og via helikopter og med musklerne i en PlayStation 3, har vi ikke svært ved at forestille os, hvad Pandemic Studios så kan få ud af serien.
Mercenaries 2: World in Flames er annonceret udelukkende til PlayStation 3 og Pandemic lover langt større miljøer, en lang større grad af frihed, bygninger og objekter der kan smadres og bruges og naturligvis en langt flottere grafik. Under præsentationen af spillet sagde Pandemic "Du kan gøre lige hvad du vil i spillet."
Historien er denne gang flyttet fra den krigshærgede Nordkorea til Venezuela, noget der også betyder et den mørkegrå palette, udskiftes med en i brune og gule nuancer.Vi overværende en demonstration med Mathias Nilsson (en af de spilbare karakterer i Mercenaries 2, der i øvrigt stadig har Peter Stomares stemme) og så hvordan han tog sin lighter frem, antændte en olieklat fra en parkeret lastbil og sprang det hele i luften i en gigantisk eksplosion.
Vagterne i området reagerede naturligvis med det samme og begynde at skyde på Nilsson, der gemte sig bag en jeep. Herfra blev vi så vidne til hvordan den nye fysikmotor fungerer i toeren, eftersom at kugler på den mest fabelagtige måde, langsomt åd sig gennem bilen.
Pandemics Cameron Brown afsluttede fremvisningen med at sige. "Mercenaries har altid villet være et næstegenerationsspil. Vi løb ind i ret mange begrænsninger på PlayStation 2 i forhold til hvad der var muligt. Derfor har det også været interessant at se hvor langt gameplayet kan tages, når spillet pludselig er på en konsol hvor det gerne vil være, nemlig PlayStation 3."