Burning Crusade i billeder

Den nye race er nu officiel!
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2006-05-10

New York Times har netop udgivet et interview med Jeff Kaplan fra Blizzard. Draenei er nu formelt bekræftet som den nye Alliance-race.
De har dæmonisk blod i årene men er ædle væsener og vil kunne blive warrior, mage, priest, paladin eller hunter.

Draenei og Blood Elves kommer til at nye startområder, som vil kunne holde op til level 20, præcis som ved de andre racer. Blandt andet kommer Blood Elves til at kunne udforske Deatholme, et område lig Strathole, men blot lowlevel. Derefter kommer de til at kunne gå videre til fællesområderne som Wetlands, Thousand Needles og Ashenvale.

Outland vil indeholde en masse nye instances,både for grupper på fem mand og for raids, både hurtige af slagsen a la Onyxia og episke felttog som Molten Core og Temple of Ahn'Qiraj. Men allerede inden udvidelsen vil det nye Naxxramas Necropolis blive åbnet og byde på de ondeste og sværeste fjender hidtil - modstanderne i starten vil her svare til slutbosserne i Ahn'Qiraj, dvs. ret så svære.

Til slut beretter Jeff om,at karakterer på level 70 vil med god udrustning kunne slås mod Ragnaros med blot 10 til 15 spillere, og det påtænkes endda at selv Ahn'Qiraj og Naxxramas kommer til at være overkommelige ved maksimal level, så selv ikke-raids kan komme til at opleve herligehederne i disse instances.

Nedenfor kan du se de dugfriske billeder fra Burning Crusade og den nye race.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage