Golden Axe - første kig

Se klassikerens genfødsel
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2006-05-11

Forleden fortalte vi her på Gamereactor om, at Sega havde planer om en relancering af Golden Axe-spillet, som nu skal udkomme til Xbox 360 og Playstation 3.

Golden Axe, for dem som ikke husker det, er en klassiker fra de gamle dage i 80'erne, hvor der blev brugt mange mønter på den i de friturebefængte grillbarer. Ligeledes fandtes spillet på Mega Drive og på Amigaen, og er et klassisk sidescrollende beat'em up-spil af bedste skuffe.

Vi bringer her det første billede, som er blevet sluppet løs fra udviklerne, som illustrerer den kvindelige kriger - som er én blandt tre helte, da der også er en muskuløs barbar og en grønklædt dværg med rødt skæg (hvis de da holder sig til det klassiske look fra dengang). Krigerkvinden hedder Tyris og bruger et spyd som sit primære våben.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage